Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i børnehuset

Rytmen/rutiner i Kongshvile

For at få et indblik i Kongshviles dagligdag har vi lavet et overblik over dagens rytme samt ugens gang.

Dagens rytme ser forskellig ud for de forskellige aldersgrupper og derfor har vi opdelt dem i 3 grupper:

  • Dagens rytme for de 0 til 2-årige (Kaniner som er mindste og mellemste vuggestuebørn)
  • Dagens rytme for de 2 til 3-årige (Frøerne som er ældste vuggestuebørn)
  • Dagens rytme for de 3 til 6-årige (Flagermus og ugler som er børnehavebørn)

    Foto af børn der tegner

Ugens rytme er opdelt i 2 grupper:

  • Vuggestuen
  • Børnehaven

Dagens rytme 0 til 2-årige

Vores dag i cirka tider i vuggestuen for de mindste og mellemste 
cirka 0-2 år.

Kl. 07.00-07.45        
Vi starter dagen i alrummet.
Modtagelse af børn, og leg. 

Kl. 07.45-09.15        
Vuggestuebørnene går i vuggestuen, og starter dagen med stille og roligt at lege/aktiviteter. De får lidt at spise ca. kl. 8.45, og de der har behov for en formiddagslur, kommer ud at sove.

Kl. 09.15-12.00 
Mandag: Der er bevægelseslege ude eller inde. 

Tirsdag, onsdag og torsdag: Der bliver afholdt samling. De pædagogiske projekter går i gang, grupperne arbejder ud fra de temaer, vi sammen har valgt at lægge vægt på, ud fra den styrkede pædagogiske læreplan.

Fredag: Udedag. Alle børn er på legepladsen, hvor der vil være en planlagt aktivitet. 

Vi spiser frokost fra omkring kl. 10.45-11.30.

Kl. 12.00-14.00 
Sovestund for dem, der har behov for det. De børn der ikke sover, er enten inde eller ude og har projekttid. 

Foto af børn der legerKl. 14.00-15.00 
Eftermiddagsmad.
De børn der har brug for en ekstra lur, kommer ud at sove. 
Leg/aktiviteter ude eller inde.

Kl. 15.00
Nogle børn begynder at blive hentet, andre leger inde eller ude.

Kl. 17.00 (16.30 fredag) 
Børnehuset lukker.

Dagens rytme 2 til 3-årige

Vores dag i cirka tider for de ældste vuggestuebørn cirka 2-3 år.

Kl. 07.00-08.00 
Vi starter dagen i alrummet.
Modtagelse af børn og tilbud om aktiviteter.

Kl. 08.00 
Vi fordeler os i de forskellige grupper hvor børnene leger, og hvor børnene får tilbud om aktiviteter og samvær sammen med en voksen.

Kl. 09.00-12.00
Mandag: Vi spiser formiddagsmad. Der er bevægelseslege ude eller inde. 

Tirsdag, onsdag og torsdag: Vi spiser formiddagsmad, holder samling og de pædagogiske projekter går i gang, grupperne arbejder ud fra de temaer, vi sammen har valgt at lægge vægt på, ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. 

Fredag: Udedag. Alle børn er på legepladsen, hvor der vil være tilbud om formiddagsmad. Herefter vil der foregå en planlagt aktivitet. 
Vi spiser frokost, hvor maden bliver præsenteret af dagens fokusbarn.

Kl. 12.00 
Sovetime/ hviletime. Der er altid en voksen, som har sovetime/hviletime. 

Foto af børn der malerKl. 14.00-15.00 
Eftermiddagsmad.

Kl. 15.00-16.00 
Tilbud om aktiviteter inde eller ude.

Kl. 16.30 
Samles vi i alrummet eller bliver på legepladsen i godt vejr.

Kl. 17.00 (16.30 fredag) 
Børnehuset lukker.

Dagens rytme 3 til 6-årige

Foto af børn der presser æblerVores dag i cirka tider for de 3 til 6-årige.

Kl. 07.00-08.00 
Vi starter dagen i alrummet.
Modtagelse af børn og tilbud om aktiviteter.

Kl. 08.00-9.00
Vil alle børn og voksne være på legepladsen

Kl. 09.00-12.00
Mandag: Vi spiser formiddagsmad. Alle børn har Bamsegymnastik på legepladsen.
Tirsdag, onsdag og torsdag: Vi spiser formiddagsmad, holder samling og de pædagogiske projekter går i gang, grupperne arbejder ud fra de temaer, vi sammen har valgt at lægge vægt på, ud fra den styrkede pædagogiske læreplan. 

Fredag: Udedag. Alle børn er på legepladsen, hvor der vil være tilbud om formiddagsmad. Herefter vil der foregå en planlagt aktivitet. 

Vi spiser frokost, hvor maden bliver præsenteret af dagens fokusbarn.
  
Kl. 12.15-13.00
Vi holder hviletime hver dag for de børn, der lige kommer fra vuggestuen, som ikke sover til middag. Resten af børnene går på legepladsen

Foto af børn på udflugtKl. 14.00-15.00 
Eftermiddagsmad  

Kl. 15.00-16.00 
Leg inde eller ude.

Kl. 16.30 
Samles vi i alrummet eller bliver på legepladsen i godt vejr.

Kl. 17.00 (16.30 fredag) 
Børnehuset lukker.

Ugens rytme i vuggestuen

Yngste gruppe 0 til 1-årige
Mellem gruppe 1 til 2-årige
Ældste gruppe 2 til 3-årige

Arbejdet med vores mindste er baseret på en meget tæt kontakt mellem det enkelte barn og en voksen. Primærpersonerne for børn og forældre er pædagoger og medhjælpere i vuggestuen. Genkendelighed, gentagelser og faste rutiner i løbet af dagen er vigtigt for at de små skal føle sig trygge.

Det vil også give børnene en forståelse for, hvordan verden "hænger sammen", hvilket igen giver selvtillid og oplevelser som: "Det her kan jeg!" Vi forsøger at have en fast rytme i hverdagen, selvfølgelig med hensyntagen til det enkelte barns egen rytme. 

Om morgenen afleveres børnene til en voksen i alrummet. Kl. ca. 7.45 fordeles børnene og ca. kl. 8.45 får de lidt at spise og drikke. De mindste børn bliver lagt ud at sove, de øvrige børn leger og arbejder med forskellige projekter i små grupper. Der skiftes ble, spises, soves og leges på nogenlunde faste tidspunkter hver dag. Vi giver omsorg ved at tilrettelægge en overskuelig og genkendelig dag.

Vi er hele tiden i nærheden på gulvet sammen med børnene, så de kan søge hen til os, men de skal også kunne gemme sig væk og opleve følelsen af frihed. Den genkendelige og trygge dag på stuen med den tætte voksenkontakt er en ting, men samtidigt er det vigtigt, at de føler sig trygge i et fællesskab i et stort hus.

Sove
De 12 mindste sover ude i barnevogne. De ældste Foto af børn der leger
sover inde i soveposer.

Mad
De små spiser frokost omkring kl. 10.45. De får mad fra køkkenet, som er baseret på sunde og til dels økologiske råvarer. Kosten veksler i løbet af ugen mellem varm og kold mad.  

Om eftermiddagen er der også mad. Brød, frisk frugt, smoothies eller lignende.
Mandage
Har vi fælles bevægelse for alle børn i hele huset ude på legepladsen kl. ca. 9.45 efter at børnene har spist formiddagsmad og haft samling på deres egen gruppe.

Fredage
Har vi fælles legepladsdag, for alle børn i hele huset (dog kommer kaninerne først ud efter formiddagsmaden) børn der kommer efter kl. 8.00 afleveres påklædte ude på legepladsen.

Ugens rytme i børnehaven

Yngste/mellemste gruppe 3 til 5-årige
Ældste gruppe er de cirka 5 til 6-årige

Vi har i børnehavegrupperne børn fra ca. 3 år og op til 6 år. Børn på 3 år og børn på 6 har forskellige behov, som vi er opmærksomme på i
tilrettelæggelsen af dagen. Det gør vi ved, at dele børnene op i nogle faste, projektgrupper, så vi bedst kan give børnene relevante udfordringer netop på deres eget udviklingstrin.

Vi arbejder med Gladsaxe kommunes målsætning og arbejder efter DAP pædagogik. Foto af børn der maler

Det udmøntes i aldersinddelte grupper med projektarbejde tirsdag, onsdag og torsdag.

Vi prioriterer leg højt. Legen viser os tegn på, om det vi laver i projektet har relevans og sætter spor hos børnene. Børnene leger selv og vi bidrager og støtter dem til udvikling i legen. I legen styrkes børnenes sproglige og motoriske udvikling, deres intellektuelle færdigheder og deres sociale forståelse. I legen bearbejder børnene deres oplevelser og lærer derved meget om sig selv og verden omkring sig.

I legen bruger børnene både krop, sprog og fantasi. Vi kan berige deres leg ved at introducere dem for "nye verdener". Vi ønsker, at det legetøj, vi køber, er med til at skubbe deres fantasi i gang. Vi vil med indretning både inde og ude stadig vurdere, om vi har udnyttet de optimale muligheder for at skabe "legerum".

Frokost for de 3 til 6-årige
Fokusbarnet dækker bord.
Vi lægger vægt på et hyggeligt måltid, hvor der er plads til at snakke sammen. Man behøver ikke vente på, at alle er færdige, nogle er hurtigt færdige, andre bruger mere tid.
Børnene rydder selv op efter sig, de sætter deres glas, bestik og tallerkner på vognen.

Eftermiddagen og når man går hjem
Vi spiser eftermiddagsmad ca. ved 14.00 tiden. Børnene får frisk frugt, grønt, hjemmebagt brød, bagte kartofler eller lignende. Alle børn får mælk.

Sig altid farvel til bare én voksen, husk at tjekke ud på Aula når I går hjem.
Nogle gange kan det godt være svært at komme hjem fra børnehaven, fordi barnet ikke vil med hjem. Det kan det være en god ide at sige til sit barn, at man lige pakker deres ting, imens de leger færdig, derefter tager man barnet, siger farvel til en voksen og går, også selv om at barnet ikke lige har lyst, for I skal huske, at det er jer, der bestemmer.

Mandage
Har vi fælles bevægelse for alle børn i hele huset ude på legepladsen kl. ca. 9.45 efter at børnene har spist formiddagsmad og haft samling på deres egen gruppe.

Fredage
Har vi fælles legepladsdag, for alle børn i hele huset (dog kommer kaninerne først ud efter formiddagsmaden) børn der kommer efter kl. 8.00 afleveres påklædte ude på legepladsen.
 

Dokumenter

Allergi

Shape Created with Sketch.

Forsikring

Shape Created with Sketch.

Forældresamarbejde

Shape Created with Sketch.

Hviletime

Shape Created with Sketch.

Nye børn

Shape Created with Sketch.

Påklædning

Shape Created with Sketch.

Regler ved sygdom

Shape Created with Sketch.

Traditioner

Shape Created with Sketch.

Legetøj

Shape Created with Sketch.

Børnefødselsdage

Shape Created with Sketch.

Aflevering og afhentning

Shape Created with Sketch.